Demografisk udfordring
Den ældre befolkning vokser, hvilket lægger pres på de kommunale budgetter. Det er essentielt at finde bedre måder at sikre en værdig pleje, herunder overvejelse af hvordan ny velfærdsteknologi kan give mere velfærd for borgerne.
Østbroen vil arbejde for:
Omsorg & Værdighed
I ældreplejen handler det om at se den ældre som et helt menneske med individuelle behov og ønsker.
Værdighed og respekt bør være i centrum, hvor plejepersonalet har tid til at opbygge relationer og yde nærværende støtte.
Bedre uddannet personale
Det er afgørende, at personalet i ældreplejen er fagligt kompetent og godt uddannet for at kunne yde den bedste pleje.
Kompetent og veluddannet personale er fundamentalt for at kunne levere en værdig og omsorgsfuld pleje. Når plejepersonalet har en solid uddannelse og løbende modtager efteruddannelse, sikrer det, at de kan håndtere både komplekse plejeopgaver og følelsesmæssige behov hos de ældre. Uddannet personale har forståelse for plejeetik, kommunikation og sundhedsfaglige teknikker, hvilket styrker kvaliteten af omsorgen og fremmer de ældres trivsel og tryghed.
Med dygtige, uddannede medarbejdere bliver plejen både mere professionel og personlig, hvilket er essentielt for at skabe en ældrepleje, der lever op til høje standarder for både tryghed og værdighed.
Her er det vigtigt at kigge på de enkelte plejecentre, deres faglige og personlige kompetencer, så vi sammensætter den korrekte personalegruppe til at løse opgaven.
Færre vikarer og begrænset brug af vikarbureauer
Arbejdsmiljøet er en nødvendighed, for at opfylde de kvalitetskrav, vi som kommune har stillet. Det vigtigste vedr. arbejdsmiljø er en velfungerende personalegruppe, for at sikre at borgerne opnår en bedre livskvalitet.
Når ældreplejen primært bemandes med fast personale, der kender de enkelte borgere og deres individuelle behov, opbygges stærkere relationer og højere kvalitet i plejen.
Østbroen arbejder for et fast vikarkorps i Kommunen. Med fagligt uddannet personale. Kontrakt, på lige fod som ved en fastansættelse. Dette vil skabe mere kontinuitet ved sygdom, ferie og andet fravær i den faste personalestab. Samt øge kvaliteten af arbejdet ude hos borgerne.
Adskillelse af Pleje og Rengøring
Ved at skelne tydeligt mellem plejeopgaver og praktiske opgaver som rengøring skabes der større fokus og faglig kvalitet i ældreplejen.
Når uddannet plejepersonale kan koncentrere sig om de ældres sundhed og trivsel uden at blive afbrudt af rengøringsopgaver, forbedres både kvaliteten af omsorgen og relationen mellem plejepersonale og borgerne.
Samtidig kan dedikerede rengøringsassistenter tage sig af huslige opgaver, hvilket giver en mere struktureret og professionel tilgang. Denne arbejdsdeling sikrer en højere standard i både omsorg og hygiejne og styrker trygheden for de ældre.
Denne opdeling kan derfor også understøtte et arbejdsmiljø, hvor plejepersonalet har overskud og tid til de menneskelige og helbredsmæssige aspekter af deres arbejde, og de ældre oplever et renere, mere struktureret hjemmemiljø
Her kunne tiden der før blev brugt på rengøring, bruges til at understøtte borgerne i en bedre livskvalitet. Det kan reducere nødkald, lægekontakt, aflaste pårørende. Det vil gøre at teamet selv, kunne dække og varetage borgerens opgave ved sygemeldinger.
Støttestrømper
I Østbroen ønsker vi fortsat at borgerne IKKE skal ”sove med strømperne på ”, som budgetflertallet vedtog i forbindelse med Budget 2025-2028. Det skal være en individuel lægefaglig vurdering, i hvilket tidsrum støttestrømperne skal være på. Ved af- og påtagning af strømperne, observerer personale også borgers sundhedsmæssige tilstand, desuden er det for mange borger, den kontakt de har til andre mennesker, i løbet af en dag. Så her øger vi også livskvaliteten.
Flere seniorboliger og seniorfællesskaber
Udviklingen af flere seniorboliger og kollektive bofællesskaber for seniorer kan i princippet ske på initiativ fra private aktører, boligforeninger eller kommunen. Østbroen ønsker at Randers Kommune skal gå forrest og aktivt etablere samarbejde med private aktører og boligforeninger.
Flere plejehjem eller seniorbofællesskaber
Det er vigtigt at have plejehjem og seniorbofællesskaber i alle lokalsamfund, så de ældre kan blive boende i deres eget område, tæt på familie og bekendte.
Ved at samle de ældre i dedikerede enheder kan man spare på transporttid, hvilket giver mere tid til pleje og omsorg.
En evaluering af, om planlægning for vores udekørende personale tager korrekt hensyn til den reelle transporttid mellem borgernes bopæle.
Østbroen vil have synlige og realistiske køretider på arbejdsplanen. For at tilgodese medarbejdernes arbejdsmiljø og kvaliteten i arbejdet hos borgerne.
Serviceeftersyn af hjemmeplejeområdet
Undersøge muligheden for mere fleksible digitale løsninger, der kan gøre arbejdet mere effektivt.
Teknologi, herunder kunstig intelligens, kan understøtte planlægning i ældreplejen ved fx at identificere mønstre i de ældres helbredstilstand og derved hjælpe plejepersonalet med at tage proaktive skridt. AI ( kunstig intelligens) kan også aflaste personalet ved at tage sig af rutineprægede opgaver, kørselslogistik, vagtplanlægning eller ved at give pårørende indsigt i de ældres daglige velbefindende. Teknologien skal dog altid støtte omsorgen og ikke erstatte den menneskelige kontakt.
I Østbroen har vi bl.a. stemt nej til robotstøvsuger og gulvvaskere på borgernes regning.
Sammen kan disse elementer, hvis de bruges rigtigt, være med til at skabeen effektiv og værdig ældrepleje, hvor teknologi og menneskelig omsorg går hånd i hånd for at skabe et trygt og meningsfuldt liv for de ældre.
Mål
En værdig alderdom: Sørge for at de ældre får en værdig alderdom med ordentlig pleje og omsorg.
Sikre et godt arbejdsmiljø for plejepersonalet, så de ældre kan få den tryghed og omsorg de har brug for ved kendt personale.