Klimabroens dæmning er desværre placeret så uheldigt, at den spærrer for Gudenåens oprindelige udløb til Randers Fjord. Det oprindelige udløb gik i igennem det nuværende nordlige havnebassin, og det nuværende udløb af Gudenåen går via det kunstigt anlagte sydlige havnebassin. Randers Havn er omlagt af flere omgange, og fik sit nuværende udseende i begyndelsen af 1930’erne.
På side 18 i “Flodbyen Randers – Udviklingsplan for byen til vandet” er der et historisk vue, som trækker linjer tilbage til Randers’ 1000 år lange historie.Det historiske vue slutter af med ordene:
“Med projektet Flodbyen Randers ønsker vi at bringe byen tilbage til dets oprindelige naturpræg og unikke placering i floddeltaet.”
Det lyder jo meget godt, men vil man med de fremlagte planer rent faktisk leve op til disse fine ord?
Nedenstående grafik viser en sammenligning af et kort fra de af Randers Kommunes fremlagte planer for Flodbyen Randers (se s. 30; materiale: Randers Kommune; kortbilag udarbejdet af C. F. Møller Architects) med “Generalstabens Kort over Randers Kjøbstad Maalt 1907” (kilde: Det kgl. Bibliotek). På grafikken kan man flytte “slideren” frem og tilbage, og sammenligne kortet fra 1907 og de fremlagte planer for Flodbyen.
Som det ses er man meget langt fra at etablere noget der minder om byens oprindelige placering i floddeltaet – dels fordi der er tale om meget mere massivt byggeri, og dels fordi man med planerne ikke får genoprettet Gudenåens oprindelige løb ud i Randers Fjord. Det oprindelige løb gik igennem det nordlige havnebassin – og det sydlige havne bassin er kunstigt etableret, og har således ikke noget at gøre med Gudenåens oprindelige løb ud i Randers Fjord eller byens unikke placering i floddeltaet. Dæmningen, som udgør den nordlige del af Klimabroen, spærrer faktisk for Gudenåens oprindelige løb ud i Randers Fjord.
Gudenåen er Danmarks endte flod – og når vi ønsker at beskytte og genoprette vores åer og vandløb, gælder dette vel også for udløbet af landets eneste flod? Hvis man på et tidspunkt vil genetablere Gudenåens forløb ved Randers – som det er sket med mange vandløb allerede, f.eks. med et aktuelt 100 mio kr projekt ved Kongeåen – vil en placering af en dæmning på tværs af det oprindelige udløb være et gigantisk skridt i den helt forkerte retning.
Det strategisk rigtige træk for Randers ville være at lave en langsigtet plan, der med hjælp fra eksterne midler på sigt kunne åbne op for, at vandet fra Gudenåen igen kunne flyde tæt forbi byens centrum på vejen ud i Randers Fjord. Dette ville være utroligt attraktivt og unikt i Danmark. Det er den slags varig differentiering baseret på byens historiske placering, som vil kunne forløse byens sande potentiale.
Planerne om istedet at omdanne det nordlige havnebassin til et regnvandsbassin er mildest talt visionsløse, når man ser på det potentiale, som Randers’ placering giver byen. Hvad vil værdisætningen være for boliger, der placeres op af stillestående vand i et regnvejrsbassin, sammenlignet med værdien af boliger med udsigt til rindende flodvand?
ØSTBROEN mener, at vi bør holde mulighederne åbne for, at Gudenåens oprindelige løb ud i Randers Fjord på sigt kan genoprettes. Når genopretning sker ved andre åer og vandløb, må dette også kunne lade sig gøre ved landets eneste Flodhavn, ved landets eneste flod: Gudenåens løb ved Randers er noget helt unikt i Danmark!
Johan Rohde malede i 1906 billedet “Randers havn”, som viser, hvordan Randers’ “oprindelige naturpræg og unikke placering i floddeltaet” i virkeligheden så ud, inden Gudenåen blev omdirigeret via det kunstigt udgravede sydlige havnebassin.
