I 2022 satte Østbroen sammen med andre partier og lister Rasmus-sagen på den politiske dagsorden.
Rasmus var en 28 årig mand der havde været 7 år i Jobcenter forløb i Randers Kommune.
Rasmus blev i en sådan grad presset, trods lægefaglige vurderinger ud i nye praktik- og ressourceforløb i en sådan grad at han udviklede PTSD.
Loven er ens overalt, men fortolkes meget forskelligt fra Kommune til Kommune.
At så mange borgere kommer i klemme i systemet skyldes i høj grad de indbyggede økonomiske incitamenter for kommunerne, der er i refusionssystemet. De afføder en række uhensigtsmæssigheder og betyder i sidste ende, at syge og udsatte borgere risikerer at blive fastholdt alt for længe i jobprøvning m.v.
Mange oplever at de skal afprøves i meningsløse forløb som uanset antal af praktikpladser eller prøvninger ikke giver et job eller forbedring i borgerens liv, tværtimod.
Ingen skal blive endnu mere syge i et møde med systemet!
Østbroen har flere gange løftet krav om at lægefaglige vurderinger skal respekteres, således at den ikke kan overtrumfes af administrativt personale eller teams, der er underlagt økonomisk pres. Se f.eks. det forslag, som Østbroen lagde frem som punkt 115 på byrådsmødet d. 18. marts 2024.
Rasmus var langt fra alene og et sagsforløb på 7 år er alt for lang tid.
Østbroen fik sammen med de andre løftet sagen op til landspolitisk og mediers bevågenhed, at det udløste en tsunami af kritik, og resulterede i at Christiansborg, besluttede at der fremadrettet skulle laves en ny beskæftigelsesreform.
Lokalt resulterede det også i en intern tilfredshedsundersøgelse af vores eget jobcenter og fokus på borgere, der har været i jobforløb på over 2 år.
Rasmus fik i august 2022 tilkendt førtidspension
Østbroen er meget tilfreds med, at det politiske pres og mediebevågenhed har medvirket til at regeringen har ønsket at nedlægge jobcentrene og at det skal ske med en beskæftigelsesreform her i 2025.