Klima

Østbroen vil arbejde for at Randers Kommune får de rigtige løsninger på fremtidens klimaudfordringer. Klimabroen er ikke en forudsætning for dette, for der findes bedre, billigere og mere fleksible løsninger på klimaudfordringerne.

Måske nutidens største politisk emne.

Klimamål og forpligtelser: 

Randers skal leve op til de nationale klimamål og FN’s Verdensmål. Dette indebærer blandt andet at skabe flere skovområder, udvide naturarealer og fremme biodiversitet. Der er også et fokus på at reducere CO2-udledningen gennem bæredygtig planlægning og grønne initiativer, som kan bidrage til at opfylde de nationale klimamål. En vigtig del af denne strategi er at fremme grøn energi og sikre en bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energikilder som vind, sol, biomasse, brint, Power-to-X (PTX) og CO2-lagring.

Miljøbeskyttelse: 

Kommunen arbejder for at reducere miljøbelastninger, beskytte vilde dyre- og plantearter og samtidig fremme et sundt økosystem. Der er behov for at håndtere klimaforandringerne på en måde, der beskytter både naturen og menneskers levevilkår, samtidig med at man fremmer en bæredygtig energiforsyning.

Klimasikring og oversvømmelsesbeskyttelse: 

Randers Fjord er udpeget som et risikoområde for stormflod, og derfor er der et behov for at sikre fjorden og de omkringliggende områder mod oversvømmelse. Samarbejdet mellem Randers Kommune, Norddjurs Kommune, Region Midtjylland, Staten og EU er vigtigt for at etablere effektive og langsigtede løsninger. Dette inkluderer både beskyttelse mod oversvømmelser og tilpasning til de fremtidige klimaforandringer.

Bekymring for oversvømmelse: 

Der er bekymring for, at flere områder langs Randers Fjord, som Kolonihaverne, Toldbodgade og boligområderne i Dronningborg, ikke vil være tilstrækkeligt beskyttet mod oversvømmelse, hvis de nuværende planer ikke bliver fulgt op. Hvis det ikke gøres, risikerer Randers Bro også at blive oversvømmet. Derfor er der behov for at overveje løsninger, der tager højde for både oversvømmelser og fremtidige klimaforandringer.

Forhøjelse af kajkanter og CO2-reduktion:

En effektiv og billigere løsning, som har været succesfuld i byer som Aarhus, Aalborg og Horsens, er at forhøje kajkanterne og digerne gradvist i takt med, at vandstanden stiger. Denne metode beskytter mod oversvømmelser og kan samtidig bidrage til CO2-reduktion. Ved at integrere grønne løsninger, som plantebælter, træer og vegetation langs kajkanterne, kan man binde CO2 i jorden og væksten. Dette vil ikke kun hjælpe med at beskytte mod oversvømmelser, men også reducere CO2-udledningen i kommunen og fremme biodiversitet og naturbeskyttelse.

Byrådsflertallet har alene iværksat beskyttelse af Randers Midtby, hvilket sker i form af en Klimabro, der fastholder co2, støj, forurening i midtbyen samtidig med at den ændre livet på fjorden fra et aktivt sejler miljø til et lukket regnvandsbassin. Derfor siger Østbroen, NEJ TAK til Klimabroen.

Vi ved ikke helt præcis hvad Kommunen har aftalt med naturen, for hvis det er så vigtigt at få Klimasikret Randers Midtby, så kan vi ikke forstå at Kommunen vil vente til år 2030 før Klimabroen vil være etableret. Pengene til Klimasikring af Randers Midtby tages af den opsparing som er påbegyndt til Klimabroen. Pris 20 mio. kr.

Det er ganske simpelt at taktvis forhøje diger og Kajkanterne gradvis i takt med at den generelle vandstand stiger og kravet til sikringshøjde.

Klimasikring og økonomien er redegjort i andet dokument Klimasikring af Randers Havn og Midtby.

Der er altså faktuelt ikke behov for en Klimabro til at sikre Randers Midtby imod oversvømmelser.

Vi vil gøre opmærksom på at Kolonihaverne, Toldbodgade, industri og boligkvarterne langs Toldbodgade, herunder Sporbyen og i Dronningborg ikke er beskyttet med Klimabroen og vil blive oversvømmet, såfremt området ikke Klimasikres.

Vi vil også gøre opmærksom på at Randers Bro også vil stå under vand, såfremt Kommunens forudsigelser af fremtidens vandstand/stormflodsikringskvote bliver en realitet. Derfor skal der tænkes den rigtige Klimasikring ved Udbyhøj.

Oversvømmelse af lavbundsarealer langs Gudenåen og Randers Fjord, der hvor det giver mening i forhold til saltindhold i vandet i forhold til udløsning af Metangasser fra lavbundjorden.

Alternative løsninger og Niras-rapporten: 

En rapport fra Niras i 2011, udarbejdet for Videncenter for Klimatilpasning, anbefaler, at digerne og kajkanterne hæves gradvist som en mere omkostningseffektiv løsning. Denne tilgang kan kombineres med grønne initiativer, der fremmer CO2-lagring og biodiversitet, hvilket gør det muligt at tilpasse sig klimaforandringerne på en økonomisk og miljømæssig bæredygtig måde.

Fremtidens energiforsyning: Brint, Power-to-X, CO2-lagring og Solenergi: 

For at opnå en klimaneutral fremtid er det nødvendigt at sikre en grøn og bæredygtig energiforsyning. Randers bør fokusere på at integrere vedvarende energikilder som vind, sol, biomasse, brint, Power-to-X (PTX) og CO2-lagring i den lokale energiforsyning.

Solenergi 

spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Installation af solpaneler på bygninger og i udendørs områder kan hjælpe med at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og bidrage til både lokal energiforsyning og CO2-reduktion. Solenergi kan anvendes både til opvarmning af bygninger og til at generere elektricitet, som kan bruges direkte eller lagres til senere brug. Der er et stort potentiale i at udnytte solens energi i Randers, især med de teknologiske fremskridt, der har gjort solenergi mere effektiv og økonomisk tilgængelig.

Power-to-X (PTX)

PTX er en teknologi, der muliggør omdannelsen af overskydende vedvarende elektricitet, som f.eks. fra solenergi og vind, til kemiske energiformer som brint eller syntetiske brændstoffer. Denne teknologi giver mulighed for at lagre energi og skabe fleksibilitet i energisystemet, samtidig med at den støtter CO2-reduktionen. Brint kan bruges til transport, industri og opvarmning, og Randers kan drage fordel af brint som et langsigtet alternativ til fossile 

brændstoffer. Brint kan også spille en rolle i at udligne forskelle i energiforsyningen, når produktionen af vedvarende energi er uregelmæssig.

CO2-lagring er en teknologi, der kan hjælpe med at reducere CO2-udledningen ved at fange og lagre CO2 fra industrielle processer eller direkte fra atmosfæren. Denne teknologi kan være vigtig for at reducere den samlede CO2-udledning og kan implementeres i Randers for at bidrage til den grønne omstilling.

Disse teknologier og løsninger arbejder sammen for at skabe et mere bæredygtigt og CO2-neutralt energisystem, der kan understøtte både lokale og globale klimamål.