Klimamål og forpligtelser: 

Randers skal leve op til de nationale klimamål og FN’s Verdensmål. Dette indebærer blandt andet at skabe flere skovområder, herunder klimaskove, udvide naturarealer og fremme biodiversitet. Der er også et fokus på at reducere CO2-udledningen gennem bæredygtig planlægning og grønne initiativer, som kan bidrage til at opfylde de nationale klimamål. En vigtig del af denne strategi er at fremme grøn energi og sikre en bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energikilder som vind, sol, biomasse, brint, Power-to-X (PTX), CO2-lagring, og nye teknologier herunder evt. moderne atomkraft. Det er vigtigt at dette sker i en helhedsplanlægning i forhold til optimal arealanvendelse og de muligheder der ligger i nuværende infrastruktur og ud i fremtiden.

Klimasikring og oversvømmelsesbeskyttelse: 

Randers Fjord er udpeget som et risikoområde for stormflod, og derfor er der et behov for at sikre fjorden og de omkringliggende områder mod oversvømmelse. Dette inkluderer både beskyttelse mod oversvømmelser og tilpasning til de fremtidige klimaforandringer, herunder stigende havvand og ændrede nedbørsmængder.

I Østbroen mener vi ikke at Klimabroen giver tilstrækkelig sikring for Randers Kommune, og vores vision er et sluseanlæg ved Udbyhøj, kombineret med forhøjning af diger og eksisterende kajkanter samt oversvømmelse af lavbundsarealer. 

Klimabroen løser ikke problemerne

Byrådsflertallet har alene iværksat beskyttelse af Randers midtby, hvilket sker i form af en Klimabro, der fastholder støj, forurening og trængsel i midtbyen samtidig med at den ændrer livet på fjorden fra et aktivt sejler miljø til et lukket regnvandsbassin. Derfor siger Østbroen, NEJ TAK til Klimabroen.

Vi ved ikke helt præcis hvad Kommunen har aftalt med naturen, for hvis det er så vigtigt at få Klimasikret Randers Midtby, så kan vi ikke forstå at Randers Kommune vil vente til år 2030 (eller måske senere?) før Klimabroen vil være etableret. Pengene til Klimasikring af Randers Midtby tages af den opsparing som er påbegyndt til Klimabroen.  Østbroen fremsatte forslag om dette under punkt 71 på byrådsmødet d. 31. marts 2025.

Flere områder og byer langs Randers Fjord, herunder bolig og erhvervsområder i Dronningborg samt kolonihaver bl.a. ved Toldbodgade, vil ikke være tilstrækkeligt beskyttet mod oversvømmelse ved etablering af Klimabroen. Det samme gælder for Randers Bro, som også risikerer at blive oversvømmet. Derfor er der behov for at overveje løsninger, der tager højde for både oversvømmelser og fremtidige klimaforandringer.

Sluse ved Udbyhøj

Sluseanlæg er en kendt løsning i forhold til sikring af større områder mod indtrængende havvand – som for eksempel ved Thames Barrier, der beskytter London. Se video, der forklarer hvordan Thames Barrier fungerer, her: Video – Thames Barrier.

Sluseanlæg ved Udbyhøj bør planlægges i samarbejde mellem Randers Kommune, Norddjurs Kommune, Region Midtjylland, staten og EU, fordi det er vigtigt at etablere effektive og langsigtede løsninger.

En sluse ved Udbyhøj er allerede diskuteret i forskellige sammenhænge – f.eks i kandidatafhandlingen “Reducering af oversvømmelser ved stormhændelser i området omkring Randers Fjord og Limfjorden” fra Aalborg Universitet.

Randers Kommune har også medvirket i det EU finansierede Coast to Coast Climate Challenge projekt, hvor man har analyseret muligheder og konsekvenser ved en sluse ved Udbyhøj – se f.eks. punkt 260 i referatet fra miljø- og teknikudvalget d. 14-12-17.

Mulighederne for en sluse ved Udbyhøj er også blevet analyseret i kandidatspecialet “Reducering af oversvømmelser ved stormhændelser i områder omkring Randers Fjord og Limfjorden” fra Aalborg Universitet, udarbejdet i 2020 af Mette Horby Gaardsted.

Rapporten undersøger vha. en hydrodynamisk model forskellige løsningsstrategier i forhold til oversvømmelsesscenarier ved Randers Fjord og Limfjorden. Af konklusionen på rapporten fremgår følgende:

“Det er vurderet, at den bedste af de opstillede løsningsstrategier er etableringen af sluse og stormflodsbarriere ved Randers Fjord og Limfjorden. Ved denne løsning er en barriere, som kan styres på baggrund af vandstanden eller på baggrund af vejrvarslinger indsat i Randers Fjord ved Udbyhøj.”

Forhøjelse af kajkanter

Et simpelt, effektivt, fleksibelt og billigt alternativ til Klimabroen, som har været succesfuld i byer som Aarhus, Aalborg, Horsens, Kolding, Sønderborg og København, er at forhøje kajkanterne og digerne gradvist i takt med, at vandstanden stiger. Denne metode beskytter mod oversvømmelser og kan samtidig bidrage til CO2-reduktion: Ved at integrere grønne løsninger, som plantebælter, træer og vegetation langs kajkanterne, kan man binde CO2 i jorden og væksten. Dette vil ikke kun hjælpe med at beskytte mod oversvømmelser, men også reducere CO2-udledningen i kommunen og fremme biodiversitet og naturbeskyttelse.

En rapport fra Niras i 2011, udarbejdet for Videncenter for Klimatilpasning, anbefalede, at digerne og kajkanterne i Randers skulle hæves gradvist som en mere omkostningseffektiv løsning. Denne tilgang kan kombineres med grønne initiativer, der fremmer CO2-lagring og biodiversitet, hvilket gør det muligt at tilpasse sig klimaforandringerne på en økonomisk og miljømæssig bæredygtig måde.

Usikkerhed omkring havvandsstigninger – adaptive løsninger

Eksperter er uenige om, hvor voldsomme havvandsstigninger som de igangværende klimaforandringer vil resultere i, og hvor hurtigt de kommer. Man kan selvfølgelig håbe på at det ikke går så slemt som mange frygter, men der er mange eksempler på advarsler om det modsatte – se for eksempel:

“Danske topforskere frygter havniveaustigninger tre gange højere end ventet” fra DR Nyheder, baseret på rapporten “Den skjulte klimakatastrofe”.

“Sea level rise will cause ‘catastrophic inland migration’, scientists warn” fra The Guardian, som er baseret på den videnskabelige artikel “Warming of +1.5 °C is too high for polar ice sheets”.

Når eksperterne er uenige om noget af så afgørende betydning, er det nødvendigt med fleksible og adaptive løsninger, som kan tilpasses til de faktuelle forhold, som kommer til at udspille sig: Sker ændringerne hurtigere end forventet, skal det være muligt at skalere op, og sker ændringerne langsommere end forventet, kan man udskyde nogle af de dyre investeringer til senere. 

Behovet for adaptive løsninger er blandt andet beskrevet på s. 52-56 i rapporten “Byerne og det stigende havvand”, udgivet af RealDania i marts 2025.

Opsummering

Der er faktuelt ikke behov for en Klimabro til at sikre Randers midtby imod oversvømmelser, idet der findes gode alternativer. som f.eks. adaptive løsninger baseret blandt andet på gradvis hævning af kajkanter i takt med stigende vandstand. 

Den mest fremtidssikrede løsning for hele Randers Fjord er en sluse løsning ved fjordens udmunding ved Udbyhøj, som beskytter hele området omkring Randers Fjord mod den stigende vandstand i havene omkring os, kombineret med adaptive løsninger med gradvis forhøjelse af kajkanter og diger. Dette skal samtænkes med oversvømmelse af lavbundsarealer langs Gudenåen og Randers Fjord, der hvor det giver mening i forhold til saltindhold i vandet og frigivelse af metangasser fra lavbundsjorder.