Vi ønsker at vende den udvikling. Vores mål er at skabe landdistrikter, hvor både nuværende og kommende beboere kan se sig som en del af et stærkt fællesskab og vælge at slå rødder i vores skønne områder.
Familieliv på landet – børn og unge
For børnefamilier, der ønsker at bo i rolige og naturskønne omgivelser, skal der være adgang til de nødvendige faciliteter for børns trivsel og udvikling. Derfor arbejder vi for:
Gode vilkår for ældre
Ældre, der ønsker at blive boende, hvor de har levet det meste af deres liv, skal have muligheden for det. Derfor støtter vi:
Lokale butikker og samlingssteder
Hverdagen på landet skal fungere, og fællesskabet skal trives. Derfor arbejder vi for:
Nye boformer og fællesskaber
Vi ønsker at nytænke livet på landet ved at:
Bevaring af landdistriktets natur og miljø
Udvikling må ikke ske på bekostning af landdistrikternes karakter og natur. Derfor arbejder vi for:
Udvikling frem for afvikling
I Østbroen tror vi på, at landdistrikterne har en fremtid – men det kræver en målrettet indsats. Vi vil udvikle vores landsbyer med respekt for de mennesker, der bor der, og de værdier, der gør livet på landet så unikt. I Østbroen er vi meget optaget af at der sker en balanceret udvikling både i vores større centerbyer, lokalbyer og landsbyer:
Centerbyerne – Vi ønsker at fastholde og gerne udvide de offentlige services på et højt niveau på samme måde som i Randers. Centerbyerne skal kunne tilbyde det meste og være samlingspunkt for det meste. Centerbyerne har også større udviklingspotentialer for erhverv og boliger.
Lokalbyerne – Vi ønsker en fortsættelse og sikring af eksisterende offentlige services, (der hvor man i dag har disse) som skoler, læger, plejehjem, lokale foreninger, idrætsanlæg, offentlige transportmuligheder. Vi ønsker at sikre den lokale købmand, da det er enormt vigtige parametre for byernes overlevelse. Fortsat mulighed for udvikling i større og mindre grad, afhængig af efterspørgsel.
Landsbyerne – Vi ønsker at sikre at vores landsbyer forskønnes. Der skal være mulighed for nedrivninger af ejendomme der ikke tjener noget formål længere. Gårde der kan omdannes til andet formål eller etablering af rækkehuse/bofællesskaber.
Man kan via Randers Kommunes hjemmeside finde kort over, hvilke byer og landsbyer der hører til ovennævnte kategorier: Gå ind på kortet via dette link, vælg “KP21 Udvikling by og land” og dernæst “Bymønster”.
Bevaring af det der er bevaringsværdigt i forhold til økonomisk rentabilitet og formål, og det der ikke er mulighed for nedrivning og anden anvendelse.
Vi ønsker at der kigges på områdefornyelser, hvor flere små landsbyer går sammen om fælles projekter til forskønnelse af byens centergader/opholdspladser m.v.
Visionen er også at der opstilles digitale informationsstandere, hvor borgere og turister m.v. kan finde relevant information om områderne, historien osv.
Områdefornyelser:
I Østbroen understøtter vi områdefornyelser ved at afsætte de nødvendige midler for at sikre at der kan ske fortsat større fornyelser af vores byer i landdistrikter.
En områdefornyelse har et budget på ca. 5 mio. kr. og er primært lavet i nogle af de større byer, men vi ønsker at give mulighed for at flere mindre byer, eks. Tjærby, Vestrup, Albæk, Østrup og Støvring kunne samles om at lave en fælles ansøgning så fornyelsen kan ske i flere byer og så flere kan få lavet en områdefornyelse.
Østbroen ønsker også at bruge områdefornyelsesmidler til at opkøbe forladte faldefærdige bygninger med henblik på at skabe små grønne byrum, der kan fungere som oaser og sociale samlingssteder.
I Østbroen ønsker vi endvidere en fortsat udvikling af Udbyhøj Havn, og ønsker at få kigget på en revision af den eksisterende lokalplan, således at havnen kan moderniseres og få flere muligheder og aktiviteter.
Forsamlingshuse:
Østbroen ønsker at vores forsamlingshuse udnyttes bedre og på vilkår hvor foreninger mv. kan leje sig ind på lige vilkår som i Fritidscentret m.v. betalt af Randers kommune. Forsamlingshusene skal i højere grad være samlingspunkt for foredrag og kulturelle oplevelser, hvor eks. teater, musikskole, bibliotek, værket m.v. tilbyder services man kan booke sig ind på.
Infrastruktur i form af en Østbro/tunnel med tilhørende omfartsvej skal sikre udvikling i hele kommunen.
Hvis vi ser på ovenstående kort så kan vi konstatere at 50% af Kommunens areal får glæde af en Østbro/tunnel med tilhørende ringvejsforbindelse fra E45 i Nord til E45 i syd. Nemmere og hurtigere adgang til motorvej. Det betyder noget i forhold til bosætning og fastholdelse af offentlige services, købmand, den lokale idrætsklub osv. Det betyder noget i forhold til udvikling.
Hvorfor er det så interessant for folk i Langå, Fårup, Øster Velling, Hørning mfl.
En Østbro er Statsfinansieret mens en Klimabro til +552 mio. kr (jf. sidste estimat) alene er kommunal finansieret. Det betyder noget for muligheder for at der findes penge til en omfartsvej i Langå, eller områdefornyelser i landdistrikterne, eller fastholdelse af borgernær velfærd.
Derfor har en Østbro lokaløkonomisk værdi og interesse uanset hvor du bor, modsat en Klimabro som kun har interesse i Randers by.