Trængsel
Trængslen i myldretidstrafikken på Randers Bro har været diskuteret i mange år - men hvad er fakta om trængslen? Der er blevet lagt meget urealistiske trafikprognoser frem fra Randers Kommunes side - Østbroen ønsker beslutninger baseret på fakta og realistiske prognoser.
Randers Bro udgør en flaskehals i vejnettet i Randers, som har været genstand for debat i adskillige årtier.
Trafikken over Randers Bro var på sit højeste i slutningen af 1990’erne, og væksten i trafikken over Randers Bro er p.t. meget moderat. Dette dokumenteres af Randers Kommunes egne trafikmålinger, som gennemgås nedenfor. Dette står dog i skarp kontrast til trafikprognoser med urealistisk høj trafikvækst, som Randers Kommune har præsenteret i forbindelse med debatten om Klimabroen.
Østbroen ønsker, jf. vores mærkesag, at der laves en ny forbindelse over Randers Fjord. Men faktuelle trafikmålinger viser tydeligt, at der er tid til at arbejde for den rigtige løsning, uden at man skal forvente at trafikken over Randers Bro bliver kraftigt forøget i de kommende år.
Fakta: Trafikken over Randers Bro er ikke højere i dag end i slutningen af 1990’erne
Den største udfordring på det kommunale vejnet i Randers Kommune er flaskehalsen over Randers Bro. Myldretidstrafikken over Randers Bro har været genstand for debat i mange år.
Men hvad siger de faktuelle data fra trafikmålinger, der er foretaget af Randers Kommune gennem årene, om udviklingen af trafikken over Randers Bro?
Figur 1 viser målinger af månedsdøgnstrafik (MDT) over Randers Bro, som Randers Kommune har foretaget fra 2020 og frem. Trafikken varierer henover de forskellige måneder og år, men overordnet er indtrykket en relativ stabil situation, uden voldsom vækst i trafikken.
Opdateringer af trafikmålingerne for Randers Bro præsenteres løbende af Randers Kommune, og den seneste info kan ses her:
Datamaterialet frem til oktober 2024, som præsenteres på Figur 1, er blevet oplyst af Randers Kommune efter forespørgsel fra Østbroen. De seneste tal, fra november 2024 og frem, er efterfølgende hentet direkte fra ovenstående link.
Figur 2 viser de samme MDT data som Figur 1, men i tillæg er der vist målinger fra 1995-2020, opgjort som årsdøgnstrafik (ÅDT). Disse ÅDT målinger udgør samtlige trafikmålinger for Randers Bro, som Randers Kommune havde tilgængelig ved forespørgsel om aktindsigt i 2020. Ved sammenligning af data skal man huske, at MDT kan vise større afvigelser end ÅDT.
Figur viser, at trafikken på Randers Bro var på sit højeste i slutningen af 1990’erne, og at de trafikmængder, som vi ser i dag, ikke overstiger hvad man historisk har håndteret på Randers Bro.
Realistisk prognose: Svag vækst i trafikmængden
Figur 3 viser samme trafikdata som Figur 2, men viser i tillæg forskellige trafikprognoser, som er blevet præsenteret for trafikken over Randers Bro:
- En prognose fra Infrastrukturplan 2008, som viser moderat vækst
- En prognose, som blev fremlagt på et borgermøde i 2020 vedr. Klimabroen
- En prognose baseret på oplysninger i forundersøgelse og debathæfte vedr. Klimabroen i 2023/2024
- Debathæfte s. 3 anfører 40.000 biler/døgn i 2023, forundersøgelse s. 5 anfører 51.000 biler/døgn i 2030 – den orange linje i Figur 3 er baseret på jævn vækst med konstant vækstrate i de mellemliggende år. Både debathæftet og forundersøgelsen findes som bilag til punkt 406 i referatet fra byrådsmødet d. 18. december 2023).
- En fremskrivning anvendt af Niras i forbindelse med støjvurdering på Brotoften i 2022 (detaljer kan findes under punkt 72 i referatet fra byrådsmødet d. 26/2-24).
Det fremgår tydeligt, at de prognoser, som Randers Kommune har fremlagt i forbindelse med debatter om Klimabroen, er baseret på antagelser om urealistiske høj trafikvækst, som på ingen måde stemmer overens med trends i målte trafiktal, eller trafikvækst anvendt af Niras).
Vi skal have en ny bro – men vi har tid til at gøre det rigtigt
Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi fra Østbroens side ønsker en ny forbindelse over Randers Fjord – men vi har tid til at gøre det rigtigt:
- Trafikmålinger viser, at trafikken på Randers Bro er relativt stabil – hvilket ikke indikerer en kraftig forværring af den nuværende trafiksituation i de kommende år.
- Klimasikring kan foretages bedre, billigere, hurtigere og mere fleksibelt end hvad der opnås med Klimabroen – så Klimabroen er på ingen måde en forudsætning for at klimasikre.
- Den dårlige økonomi i Randers Kommune betyder at der ikke p.t. er penge til at etablere Klimabroen. Der er tid til at arbejde for en statsfinansieret Østbro (eller allerhelst en tunnel), hvor Randers Kommune står for at medfinansiere en mindre del af projektet, i lighed med hvad Aalborg Kommune har gjort i forbindelse med den 3. Limfjordsforbindelse – hvilket vil være langt billigere for Randers Kommune end at bygge Klimabroen selv.
“Den brændende platform”: Randers Bro
Der er i forbindelse med debatten om Klimabroen af Randers Kommune blevet fremlagt meget urealistiske trafikprognoser, som tegner et billede af, at trafikken vil blive kraftigt forøget i de kommende år. Dette står i skarp kontrast til, hvad der kan underbygges af kommunens egne trafikmålinger.
Fra Østbroens side skal vi undlade at motiv fortolke på, hvorfor de urealistiske trafikprognoser er blevet lagt frem fra Randers Kommunes side. Dog ønsker vi at henlede opmærksomheden på en interessant formulering, som indgår i rapporten “Byen Til Vandet – Forundersøgelse”. På side 12 i rapporten, under et foto af en meget trafikeret Randers Bro, afsluttes billedteksten med ordene:
“Indsæt illustration af den brændende platform: trafikkaos i Randers midtby.”
Dette er interessant, fordi netop udtrykket “brændende platform” er et nøglebegreb inden for forandringsledelse, hvor man taler om at skabe en brændende platform for at gøre folk forandringsvillige. Begrebet blev introduceret af Daryl Conner i hans bog “Managing at the Speed of Change”.
Fra Østbroens side mener vi ikke, at det er rimeligt at anvende teknikker fra forandringsledelse i forbindelse med, at nye projekter præsenteres for borgerne.