ØSTBROENs program til KV25

Østbroen er en bredt forankret borgerliste, som står for reel forandring i Randers Byråd.

Om Østbroen
 
Østbroen er en borgerliste, der blev oprettet op til kommunalvalget i 2021. Vi har fem medlemmer i Randers Byråd.
 
Østbroen er ikke en forlængelse af hverken rød eller blå blok. Vi er en bredt forankret borgerliste – og borgernes alternativ til blokpolitikken.
 
Vi peger ikke på nogen – vi peger på forandring. På en ny retning med sund fornuft, faglighed og økonomisk
 
Hvis man ønsker forandring, kræver det en ny politisk og administrativ ledelse og en vilje til at gøre op med vanetænkning – til gavn for både borgere og erhvervsliv.
 
Østbroen arbejder fra sag til sag. Vi følger ikke en partilinje, men styrer efter, hvad der er bedst for Randers – uanset hvem forslaget kommer fra.
 
Vi ser et håb i, at en bred aftale på tværs af den politiske midte kan samle Randers og skabe et stærkere fundament for fremtiden.
 
Vi står uden for blokpolitikken – men aldrig uden for ansvar. Og vi er klar til at tage det ansvar og være drivkraft for den forandring, Randers har brug for.
 
Vores mærkesag: 
Østbroens mærkesag har to dele:
 
  • Stop Klimabroen – vi skal ikke investere mange hundrede millioner i firesporet vej midt igennem byen, der fastholder tung trafik, trængsel, forurening og støj.
  • Start arbejde for statsligt finansieret Østbro (eller tunnel) – med kommunal medfinansiering, som ved den 3. Limfjordsforbindelse.
 
Valgtemaer for KV25:
 
  • Vi skal have styr på Randers Kommunes økonomi!
  • Vi vil have grøn balance – med respekt for natur og mennesker!
  • Vi vil skabe vækst ved at tiltrække nye virksomheder og borgere!
  • Vi skal investere i børn og unge – de er vores fremtid!
  • Vi skal sikre den kommunale kernevelfærd med omsorg for ældre!
  • Randers fortjener forandring – og Østbroen står for reel forandring!
 
Vores kandidater til KV25
 
Randers Kommune er udfordret, og kommunalvalget i november 2025 bliver afgørende for kommunens fremtid.
 
Vi har et stærkt hold af kandidater til KV25. Den bedste måde at støtte Østbroen er ved at stemme personligt på en af vores kandidater.
 
Se mere om vores kandidater her (link indsættes her når kandidatfotos offentliggøres)
 

Politikområder

– Østbroen arbejder for en troværdig og ansvarlig styring af økonomien i Randers Kommune, kommunikeret åbent og tydeligt med en klar prioritering af “skal” opgaver frem for “kan” opgaver.
 

– Man høster som man sår – ansvarlig budgetlægning og økonomistyring er en forudsætning for genopretningen af Randers Kommunes økonomi.
– Det er aldeles uacceptabelt, at de sidste 7 budgetter, som er vedtaget for Randers Kommune, ikke overholder kommunens egne økonomiske styringsmål!

Vækst

– Vækst er en forudsætning for investeringer og øget velfærd – og Østbroen vil kæmpe for, at Randers Kommune skal udnytte sin gunstige placering og genopbygge sin position og styrke konkurrencedygtigheden i forhold til andre østjyske kommuner.
– Randers kan og skal være en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune – men det kræver grundlæggende forandringer, for vi er langt fra målet!

Erhverv

– Østbroens vision: Randers skal i top-25 som en af Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner.
– Østbroen ønsker at skabe en stærk, dynamisk og erhvervsvenlig Randers Kommune, hvor virksomheder trives, borgere har gode jobmuligheder, og kommunen er kendt for sin handlekraft og attraktive rammevilkår. Vores vision bygger på tre kerneværdier: Erhvervsvenlighed, fællesskab og udvikling.

Handelslivet

– Østbroen vil arbejde for at skabe de bedst mulige rammer for, at Randers stolte traditioner for handel på bedst mulig vis kan videreføres i en fremtid, hvor handelsmønstrene fortsat vil være under forandring.
– Randers Kommune skal tænke i etablering af shopping infrastruktur, som kan understøtte alle de mangfoldige shopping muligheder, som findes i vores kommune.

Midtbyen

– Østbroen vil arbejde for at gøre Randers til en mere attraktiv og dynamisk by at leve i og besøge – en by, hvor folk vil vælge at opholde sig, nyde byens liv og støtte op om det lokale erhvervsliv.

Landdistrikter

– Der er dejligt på landet… og det skal det blive ved med at være!
– I Østbroen mener vi, at livet i vores landdistrikter er værdifuldt og unikt. Men vi ved også, at det liv på mange måder er udfordret. Fraflytning og manglende muligheder gør det svært for mange at se en fremtid i de mindre samfund.

– Østbroen prioriterer børn og unge området højt, for dette er enormt vigtigt – det er her vi skaber rammerne og forudsætningerne for fremtiden.

– I Østbroen arbejder vi for at skabe en folkeskole, hvor trivsel, faglighed og kvalitet er i fokus. Vi ønsker at tiltrække de mest kvalificerede lærere og pædagoger og sikre, at alle elever har mulighed for at udvikle sig i trygge rammer.
 
– Østbroen har som mål at skabe et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem i Randers Kommune, som bygger på samarbejde og innovation. Vi vil sikre, at både unge og voksne har adgang til relevante uddannelsesmuligheder, der giver dem de nødvendige kompetencer til at bidrage til samfundet og arbejdsmarkedet.
 

Ældre

– Vores ældre skal have en værdig alderdom med tryghed, omsorg og nærvær. Østbroen vil arbejde for en effektiv og værdig ældrepleje, hvor teknologi og menneskelig omsorg går hånd i hånd for at skabe et trygt og meningsfuldt liv for de ældre.

– Østbroen vil arbejde for at Randers Kommune til trods for en udfordret økonomi lever op til alle lovmæssige krav på sundhedsområdet. Vi prioriterer også en videreførelse af Hospice Randers. 

– Det langsigtede mål er, at Randers Kommune skal have Danmarks bedste kommunale arbejdsmiljø! Østbroen vil arbejde for at skabe en kultur af åbenhed, hvor man føler sig tryg ved at give og modtage feedback.
 
– Østbroen fokuserer på at tilbyde social omsorg, støtte og tryghed til dem, der har behov for det, både kortvarigt og langvarigt. Østbroen ønsker at understrege at vi har et fælles moralsk og juridisk ansvar for de mennesker, der ikke kan klare sig selv, og har pligt til at yde ordentlig hjælp.
 
– Østbroen fokuserer på at tilbyde social omsorg, støtte og tryghed til dem, der har behov for det, både kortvarigt og langvarigt. Østbroen ønsker at understrege at vi har et fælles ansvar for de mennesker, der ikke kan klare sig selv, og har pligt både moralsk og juridisk til at yde ordentlig hjælp.
 
– Socialområdet er presset af forskellige udviklinger, men ophobningen af en gæld på mere end 200 mio kr skyldes primært underfinansiering fra politisk side frem for overforbrug indenfor socialområdet.
– Østbroen ønsker en realistisk budgettering af lovbestemte udgifter på socialområdet. Udgifterne bliver ikke mindre af budgetmæssigt at lade som om de ikke er der.
 
– Østbroen ønsker “grøn balance” – det vil sige en pragmatisk tilgang, hvor ønsker om grønne tiltag afbalanceres i forhold til hensyn til øvrige forhold, herunder borgere, der bor tæt på påtænkte grønne anlæg.
 
– Der findes billigere og bedre alternativer end Klimabroen til at sikre Randers Kommune imod klimaforandringer.
– Østbroen vil arbejde for fleksible og adaptive løsninger, med gradvis forhøjelse af kajkanter og diger, oversvømmelse af lavbundsjorder samt etablering af en sluse ved Udbyhøj
 
– Randers Kommune har allerede mange tiltag rettet mod at forbedre miljøet, hvilket Østbroen som udgangspunkt støtter. Men kommunens tilsynspraksis har været under kraftig beskydning i forbindelse med Nordic Waste skandalen, og der er brug for væsentlige forbedringer på området.
– Østbroen ønsker en ambitiøs, men balanceret tilgang, som fuldt ud lever op til alle nødvendige miljøkrav samtidigt med at der også i videst muligt omfang tages hensyn til erhverv og borgere.
 
– I Østbroen ønsker vi en målrettet indsats for at skabe balance mellem beskyttelse og brug af naturen, hvor både de naturlige områder og borgernes muligheder for at nyde naturen bliver værdsat, men også for at sikre gode vilkår for vores landbrug.
 
– Klimabroens linjeføring har fra dag 1 truet Bækkestiens eksistens – og fraværet af gode trafikale løsninger på Klimabroens nordlige side betyder, at Bækkestiens eksistens fortsat er truet, til trods for nylig gennemført fredning af de nederste ⅖ af Bækkestien.
– Østbroen ønsker at bevare Bækkestien som en grøn oase, og vil fortsat arbejde for en fredning af hele Bækkestien.
 
– Randers placering ved udløbet af landets eneste flod er unik for Danmark. På sigt bør målet være, at Gudenåens historiske udløb i Randers Fjord skal genoprettes.
– Placeringen af Klimabroens dæmning vil være en utilgivelig historisk fejl.
 
– Østbroen mener ikke, at de nuværende planer for Flodbyen vil komme byens borgere tilstrækkeligt til gode. Vi ønsker at udnytte byens strategiske placering ved Gudenåen og Randers Fjord på en anden måde – vi vil have hele byen til vandet!
 
– Østbroen ønsker at skabe et mangfoldigt og inkluderende kulturliv i Randers, hvor kultur er tilgængelig for alle borgere, uanset alder, baggrund og økonomi. Vores vision er at udvikle en levende og dynamisk kultur, der både bevarer traditioner og er åben for nye ideer og tiltag.
 
– Østbroen ønsker at understøtte alles ret til at være en del af at kunne dyrke sport i sociale fællesskaber i vores foreninger. Vi vil arbejde for at sikre, at der gives mulighed for at samle og understøtte grupper, der kan dyrke sport på deres egne præmisser, ambitioner og udfordringer.
 
– Det ligger i Østbroens DNA at arbejde for forbedring af infrastrukturen i Randers Kommune. En stærk og effektiv infrastruktur, optimeret på baggrund af solide fakta og velunderbyggede prognoser, reducerer trængsel, mindsker udledninger og sparer tid og penge. Dette er til gavn for borgerne, og er en forudsætning for at fastholde og tiltrække erhvervsvirksomheder.
 
– Østbroen har kæmpet og vil fortsat kæmpe for, at en forlængelse af Ringboulevarden ikke kommer til at gå lige forbi husene i Rismøllekvarteret, hvor der er kendte problemer med plastisk ler.
– Østbroen mener, at en forlængelse af Ringboulevarden bør ligges længere væk fra byen – og helst så langt ude, at den kan fungere som en del af en østlig ringvejsforbindelse, der på sigt kan kobles på Østbroen.
 
– Trængslen i myldretidstrafikken på Randers Bro har været diskuteret i mange år – men hvad er fakta om trængslen? Der er blevet lagt meget urealistiske trafikprognoser frem fra Randers Kommunes side – Østbroen ønsker beslutninger baseret på fakta og realistiske prognoser.
 
– Østbroen vil arbejde for at løse de trafikale udfordringer i Randers Kommune. Vi vil prioritere og investere på baggrund af grundige analyser, for at løse problemer med trængsel i midtbyen og på indfaldsveje og for at sikre gode transportløsninger til vores landdistrikter.
 
– For Randers Kommune giver et godt vejnet ikke kun muligheder for vækst og velstand, men udgør også en væsentlig opbygget værdi, som vi skal bevare. I Østbroen har vi derfor en vision om at prioritere økonomisk og trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt vedligehold af vejene.

Østbroen vil arbejde for at gennemføre vores politiske program, men vi er naturligvis afhængige af, at der kan findes flertal for og ansvarlig finansiering af konkrete forslag.